Last updated
Last updated
Har du selv oprettet eller fået oprettet en email-konto via. One.com, og skal sætte kontoen op, så følg da denne guide.
Du kan tilgå din mailindbakke to steder fra. Du kan tilgå indbakken i din internetbrowser, som i guiden omtales "webmail" eller ved at logge ind på en mailapplikation, vha. et IMAP-login.
Dér hvor du skal tilgå din webmail er på .
Når du indtaster siden i din internetbrowser skal du nu logge ind på din oprettede emailadresse og tilhørende adgangskode.
Herefter skal du logge ind med emailadressen og adgangskoden til den oprettede konto.
Eksempel:
Email: navn@sejhjemmeside.dk
Adgangskode: SikkerAdgangskode123
Åbn Indstillinger på din iPhone og tryk på Mail.
Tryk på Konti.
I dette vindue kan du se alle de tilgængelige kontomuligheder; vælg Anden som kontotype.
Indtast kontooplysningerne for den e-mailadresse, du ønsker at tilføje:
Navn: Visningsnavnet, som er det navn, dine modtagere vil se, når du sender en e-mail til dem.
E-mail: Den e-mailadresse, du vil tilføje.
Adgangskode: Den adgangskode, du bruger, når du logger ind på din Webmail.
Beskrivelse: Et navn til kontoen på din enhed.
Tryk på Næste for at fortsætte.
Hvis det ikke allerede er valgt, skal du vælge IMAP som kontotype.
Indtast følgende indstillinger:
Server til indgående post:
Værtsnavn: imap.one.com
Brugernavn: E-mailadressen du er ved at tilføje
Adgangskode: den, du bruger til Webmail
Server til udgående post:
Værtsnavn: send.one.com
Brugernavn: E-mailadressen du er ved at tilføje
Adgangskode: den, du bruger til Webmail
Tryk på Næste i øverste højre hjørne for at fortsætte.
Bemærk: Selv om der står valgfrit, skal brugernavn og adgangskode også angives i indstillingerne for serveren til udgående post.
Sørg for, at synkronisering af noter er deaktiveret, og at slider-knappen er grå. Tryk på Gem for at fortsætte.
Tryk på den konto, du lige har tilføjet. Du kan genkende den ved hjælp af beskrivelsen.
Tryk på din konto igen for at åbne Indstillinger.
Tryk på Avanceret nederst på din skærm.
Rul ned til bunden af skærmen hvor der står "Præfiks til IMAP-stien" og indtast INBOX med store bogstaver, hvor der er et "/"
Klik på Konto i øverste venstre hjørne, og klik derefter på OK for at gemme.
Sådan! Din konto er nu sat op på din iPhone.